Spøttrup - en middelalderborg På Salling, nordvest for Skive, ligger Danmarks bedst bevarede middelalderborg - Spøttrup. Den tidligere hovedgård blev skænket til Viborg bispestol i 1404 af rigsråd Johan Sarpenberg. Fra 1436 var borgen kongeligt len. Borgen var dog ikke kronens ejendom særlig længe. I 1579 forærede kongen - Frederik 2. -borgen til adelsmanden Henrik Below, og den forblev i forskellige adelige og borgerlige mænds eje helt frem til 1937.  I 1937 blev Spøttrup overtaget af staten. Borgen var på det tidspunkt i stærkt forfald, og noget måtte gøres. Jorden blev udstykket og solgt fra, mens den forfaldne hovedbygning blev restaureret. Efter et omfattende arbejde med bl.a. at genskabe den gamle vold og de dobbelte voldgrave kunne man i 1941 åbne hovedbygningen som herregårdsmuseum. Den nuværende borg er opført i 1520-erne med efterfølgende moderniseringer senere i 1500-tallet, herunder tilføjelser af trappetårnene. Bygningen er trefløjet, mens den fjerde side består af en spærremur og et porttårn mod vest.     Spøttrup i billeder   Spøttrup putter sig lidt i landskabet, når det ses fra vest.   Her ligger Spøttrup.   Udsnit af Skov- og Naturstyrelsens kort over Spøttrup Sø.   Udsigten mod vest. Efter mere end 100 års afvanding og dræning blev Spøttrup Sø genskabt i 1994.   Spøttrup set fra sydvest. Bemærk skakterne på sydmuren. De tjente som afløb for de såkaldte hemmeligheder - altså den tids toiletter. Hemmelighedernes indhold blev ført direkte ned i voldgraven. Forneden på porttårnet og spærremuren ses flere små skydehuller. Se også fotoet herunder . Et af de mange skydehuller. Herfra kunne man beskyde en fremstormende fjende. I baggrunden ses den indre gangbro og voldporten.   Spøttrups ydre voldgrav.   Her ses volden og den ydre voldgrav, der sammen med den naturlige forhindring i baggrunden, Spøttrup Sø, gjorde borgen næsten uindtagelig.   Med sine 9 meter i højden ydede volden en fortræffelig beskyttelse mod kanonkugler.    Spøttrups voldtårn er en rekonstruktion bygget på de gamle fundamenter . Spøttrup og den indre voldgrav. Som det ses, valgte man på et tidspunkt af nu ukendte grunde at gøre nordfløjen kortere. Til gengæld blev spærremuren med tilhørende forbindelsesgang forlænget.   Nogle tilmuringer i porttårnets indre regnes for at være en del af hejseværket til vindebroen.   Det runde tårn tilskrives Henrik Belows ombygning. Tidligere skete opstigningen på anden vis, hvilket forklarer den højtsiddende, men tilmurede dør til højre for tårnet. Borgens indre gård må tidligere have haft trapper og måske også gangbroer.   Vindeltrappen           Skipper Clement - en oprører Skipper Clement. Buste på Spøttrup udført af  Johannes C. Bjerg i 1931.   Under Grevens Fejde (1533-1536) forsøgte oprøreren Skipper Clement i 1534 sammen med sin bondehær at nedbrænde Spøttrup. Han havde dog kun ringe held med sit forehavende og måtte tage derfra uden at have indtaget borgen. Senere svigtede krigslykken fuldstændig Skipper Clement. I kampen mod Johan Rantzau led han nederlag ved Aalborg den 18. december 1534, og hans soldater, en blandet flok på 7-800 mand, blev hugget ned. Selv slap Skipper Clement væk, men blev kort efter forrådt af en bonde og taget til fange. Efter et fængselsophold blev han ført til Viborg Landsting, hvor han blev dødsdømt. Den 9. september 1536 blev han henrettet ved halshugning. Liget blev parteret og lagt på fire stejler. Som en ekstra ydmygelse satte man en blykrone på det afhuggede hoved. Skipper Clements henrettelse, som den fremstilles på et kobberstik fra 1574.