Skipper Clement - en oprører
.jpg)
Skipper Clement. Buste på Spøttrup udført af Johannes C. Bjerg i 1931.
Under Grevens Fejde (1533-1536) forsøgte oprøreren Skipper Clement i 1534 sammen med sin bondehær at nedbrænde Spøttrup. Han havde dog kun ringe held med sit forehavende og måtte tage derfra uden at have indtaget borgen.
Senere svigtede krigslykken fuldstændig Skipper Clement. I kampen mod Johan Rantzau led han nederlag ved Aalborg den 18. december 1534, og hans soldater, en blandet flok på 7-800 mand, blev hugget ned. Selv slap Skipper Clement væk, men blev kort efter forrådt af en bonde og taget til fange.
Efter et fængselsophold blev han ført til Viborg Landsting, hvor han blev dødsdømt. Den 9. september 1536 blev han henrettet ved halshugning. Liget blev parteret og lagt på fire stejler. Som en ekstra ydmygelse satte man en blykrone på det afhuggede hoved.

Skipper Clements henrettelse, som den fremstilles på et kobberstik fra 1574.
|