Grathe Hede ligger ved Hærvejen og vandskellet midt i Jylland. Herfra løber åerne mod vest til Vesterhavet og mod øst til Kattegat.
Det var på dette sted, at slaget i 1157 stod mellem Valdemar 1. den Store og Svend 3. Grathe. Forud var gået en halv snes år, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om kongemagten. I august dette år syntes man omsider at være nået frem til en ordning. Svend blev tildelt Skåne, Knud fik Sjælland og Fyn, og Valdemar skulle have Jylland.
Saxo fortæller, at forliget skulle besegles ved et gilde i Roskilde, men under gæstebudet natten mellem den 8. og 9. august lod Svend foranstalte et overfald på de to andre. Knud blev dræbt, mens kong Valdemar slap derfra med livet i behold.
Det lykkedes for Valdemar at redde sig over til Jylland, og den 23. oktober 1157 stod det afgørende slag mellem de to tilbageværende konger på Grathe Hede. Svend led nederlag og måtte flygte. Han blev dog genkendt af nogle bønder, som dræbte ham.
Svend blev begravet på stedet, hvor man senere opførte Grathe Kapel, mens Valdemar kunne drage derfra som enekonge i en alder af 26 år. Efter slaget på Grathe Hede fulgte en opbygningstid for det danske kongerige. Talrige borge blev grundlagt, deriblandt København, og Absalon - Valdemars fosterbror - kæmpede mod vendiske sørøvere og fældede Svantevit.
Valdemar forblev konge til sin død i 1182, og hans bedrifter gav ham navnet Valdemar den Store.
Romantikeren B.S Ingemann (1789-1862) udtrykte det således mange år senere: På Grathe Hede nu lærken slaar, i Danmark er Morgenrøde.
|