Steen Steensen Blicher

1782-1848

Steen Steensen Blicher blev født i Vium præstegård den 11. oktober 1782. Faderen - Niels Blicher - var præst i Vium og Lysgaard. Han var en dygtig og vellidt mand, som kom fra en familie af bønder og præster. Moderen – Christine M. Blicher – var født Curtz og niece til Steen de Steensen til Aunsbjerg, den mand som Steen Steensen Blicher blev opkaldt efter. Den unge Blicher var således vant til at færdes i fornemme kredse – bl.a. hos moderens familie på Hald. Dette kom naturligvis til at præge hans litterære produktion, men nok så stor betydning fik samværet med faderen og dennes kendskab til de fattige bønder på hedeegnen. Niels Blicher sørgede også for, at sønnen fik et godt indblik i den klassiske litteratur.

Tyttebær i blomst og revling med bær.

På kortet ses nogle af de steder, der omtales i teksten på denne side.

I 1795 flyttede familien, da Niels Blicher fik nyt og bedre kald i Randlev og Bjergager ved Horsens. Året efter begyndte den unge Blicher på latinskolen i Randers. Han brød sig ikke specielt meget om at gå på skolen, men han passede sine studier og blev student i 1799. Han fortsatte i faderens fodspor og studerede teologi i København. Efter en meget alvorlig sygdomsperiode fik han arbejde som huslærer på "Holgershaab" på Falster. Her mødte han landøkonomen Christian Olufsen, som kom til at øve stor indflydelse på Blicher.

Mindeplade på Helligåndshuset i Randers, hvor St. St. Blicher blev student i 1799.

Blicher vendte senere tilbage til København, hvor han i 1809 færdiggjorde sine studier. Forinden havde han oplevet Københavns bombardement, og han havde selv ligget som vagt ved hovedstadens volde. Det hus, han boede i, blev ramt under bombardementet, og han mistede alt, hvad han ejede. Efter at have aflagt teologisk embedseksamen vendte han tilbage til Jylland i 1810. Han søgte dog ikke dog ikke umiddelbart et embede, men fik i stedet ansættelse som lærer ved sin gamle skole i Randers.

Steen Steensens Blichers buste ved den gamle latinskole i Randers. Her var han i en kortere periode ansat som lærer.

Samme år - 1810 - giftede han sig med den kun 17 år gamle Ernestine Juliane. Hun var født Berg og var enke efter Peter Daniel Blicher, som var farbror til Steen St. Blicher. Ernestine var kun 15 år, da hun blev gift første gang. Peter D. Blicher var til gengæld en moden herre på 55. Ernestine nåede at få en søn med sin første mand. Dette barn bragte hun med ind i ægteskabet sammen med en betydelig arv. Steen St. Blicher var dog ikke begejstret for livet som lærer ved latinskolen, og allerede efter et års tid søgte han væk fra skolen og dermed også fra livet blandt borgerskabet i Randers. Ved at opsige sit embede bragte han sig desuden i et misforhold til kongen. Det kunne med andre ord blive vanskeligt for Blicher at blive ansat i et nyt embede.

Den gamle latinskole - Helligåndshuset - i Randers.

Til toppen

Det nygifte par rejste nu til Randlev, hvor Blicher blev præstegårdsforpagter hos sin egen far. Det blev dog ikke nogen speciel lykkelig periode i parrets liv. Ganske vist kom Blicher i gang med skriveriet, og i 1814 fik han udgivet sit første værk: "Digte. Første Deel". I 1817 fulgte anden del: "Jyllandsrejse i sex Døgn". Også inden for landbruget gjorde han sig gældende. Han indførte nye dyrkningsmetoder med gode resultater til følge, ligesom han skrev artikler om landbrugsfaglige emner. Dette kunne dog ikke ændre på den kendsgerning, at der økonomisk kom en lang periode, hvor det var dårlige tider for landbruget. Danmark var i krig med England i årene  1807-14, og i 1813 kom statsbankerotten. Dette slog bunden ud af den Blicherske formue. Ægteskabeligt gik det heller ikke for godt. Ernestine havde været glad for sin position blandt borgerskabet i Randers. Nu boede hun i Randlev sammen med en alvorlig svigerfar, en psykisk syg svigermor og en ægtemand, som ikke fandt megen digterisk inspiration i Ernestines selskab. Dertil kom, at Blicher havde sagt sit embede på latinskolen op - et handling man tog ham ilde op.

Portræt af Steen Steensen Blicher

I Thorning I 1819 nåede Blicher til den erkendelse, at han måtte søge et kald som præst. Han fik embede i Thorning, som lå nogle få kilometer fra Vium, hvor han var vokset op. Han var på det tidspunkt ægtemand og familiefar til seks børn og havde en anseelig gæld, og Thorning var på ingen måde et sogn, som kastede mange penge af sig. Udover at være præst i sit sogn, var Blicher i disse år også landmand og ivrig deltager i samfundsdebatter. Sideløbende med alt dette fik han også tid til digtning af såvel lyrik som dramatik. I 1823 lykkes det ham at få en fast aftale med redaktøren og bogtrykkeren Elmquist i Århus om at levere prosatekster til det folkelige tidsskrift Læsefrugter. Ganske vist var prosaen på dette tidspunkt ikke nogen anerkendt genre i Danmark, men det gav Blicher en kærkommen ekstra indtægt. Han begynder at skrive noveller og med stor succes. Hans første forsøg er "Brudstykker af en Landsbydegns dagbog" - en novelle af en sådan kvalitet, at 1824 senere er blevet betragtet som prosaens gennembrudsår i Danmark. Novellen var bygget op om den fornemme adelsfrøken, Marie Grubbe, fra Tjele  ikke langt fra Viborg. På grund af sine mange ophold på Hald og senere tiden som huslærer på Nordfalster havde Blicher haft gode muligheder for at sætte sig ind i Marie Grubbes besynderlige skæbne fra rig adelsfrøken til fattig færgekone i Borrehuset  ved Grønsund på Falster.   Thorning Kirke

Thorning Kirke med det særprægede klokketårn.

En træplade i tårnet fortæller, at Janus Friedenreich og hans hustru Anne Margrete Linde til Palstrup lod det det gamle brøstfældige tårn nedtage i 1743. Efterfølgende blev der opført et nyt tårn - et såkaldt styltetårn - med en vestlig forlængelse af kirken.

Thorning Kirkes indre.

Mindesten for St. St. Blicher ved Thorning Præstegård.

Mads Doss blev udødeliggjort af Blicher i 1842 og hviler på Thorning Kirkegård.

Herunder kan du læse første strofe af den gamle klassiker: Mads Doss han war en kon koltringsknæjt, han gek mæ foeren i hien, imell så slow han lyng te en bejt, imell så band han åu vien en liim te hans muer, å så sang han imell, di hoer ed så vit, nær han tow te å hwell: La la luh - la la lih - kom! så skal a bih, la la luh - la la lih - kom! så skal a bih.

På Himmelbjerget indkaldte Blicher til folkemøde i 1839.

Til toppen

Spentrup Kirke, hvor St. St. Blicher virkede fra 1825 til 1847. Gå til THORNING Senere i livet flyttede Steen Steensen Blicher fra Thorning. Han fik et nyt - og økonomisk bedre - embede i Spentrup nord for Randers. Blicher kendte egnen fra sine yngre år. Dels havde han taget studentereksamen fra Helligåndshuset, dels havde han i en kort periode undervist som adjunkt på selv samme skole. Blicher virkede som præst ved Spentrup Kirke fra 1825 til 1847, men hans interesser gik nu nok så meget i retning af jagt og skriverier. I 1847, året før han døde, mistede man tålmodigheden med ham, og han mistede sit embede på grund af pligtforsømmelse. Han blev dog afskediget i nåde og med pension.

Spentrup Kirke set fra den modsatte side.

Blandt præsterne i Spentup-Gassum sogne finder man ikke blot St. St. Blicher, men også hans farbror, Peter Daniel Blicher.

Her hviler Steen Steensen Blicher og hans hustru Ernestine Blicher, født Berg. Stenen blev sat på graven i 1865 efter en folkeindsamling.   Steen Steensen Blicher F. I VIUM 11 OCTOB. 1782. D. I SPENTRUP 26 MARTS 1848.   Dit navn skal i de fjerne dage mindes Og fremtids  børn dit kvad forlyste vil Naar ingen veed at her din gravhøj findes Og ingen af din slægt er mere til.

Malvinas Hus "Malvinas Hus" er indrettet som mindestue for Steen Steensen Blicher. I den gamle forpagterbolig havde Malvina - Blichers elskede datter - sit hjem efter giftermålet med præstegårdsforvalteren Rasmus Berg. Huset ligger lige ved siden af Spentrup Kirke og over for den præstegård, hvor St. St. Blicher boede, mens han var præst i Spentrup.

Malvinas Hus i Spentrup.

Det er hvidt herude Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård, hvidt forneden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven som udi min abildgård. Det er tyst herude, kun med sagte pik på rude melder sig den små musvit. Der er ingen fugl, der synger, finken kun på kvisten gynger, ser sig om og hvipper lidt. Det er koldt herude, ravne skrige, ugler tude, søge føde, søge læ. Kragen spanker om med skaden højt på rygningen af laden, skeler til det tamme kræ. Hanen sig opsvinger på en snemand, sine vinger klaskende han sammenslår. Krummer halsen stolt og galer - hvad monstro han vil, den praler? Hvis endda om tø han spår! Inderlig jeg længes efter vår, men vintren strænges, atter vinden om til nord! Kom, sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord! Tekst: St. St. Blicher (1838) Melodi: Thomas Laub (1914 )

Her kan du læse meget mere om Steen Steensen Blicher:  Arkiv for Dansk Litteratur:  http://www.adl.dk

Til toppen