|
Deprivation og belønning
Belønning og behandling af belønning er vigtige for regulering af en række adfærdsmønstre. De mekanismer, der ligger til grund for disse processer, er imidlertid ikke velforståede.
Den aktuelle undersøgelse undersøgte virkningerne af søvnmangel på neurale reaktioner på en monetær belønningsopgave. Den viste, at søvntab giver unormale stigninger i belønningssøgning. Disse resultater har betydning for en række psykiatriske lidelser, herunder spiseforstyrrelser, afhængighed og humørsygdomme.
Deprivation er en form for straf
Berøvelse er fjernelse eller nægtelse af noget, som en person har brug for. Absolut afsavn er et tab eller fravær af livsfornødenheder som f.eks. mad, vand og husly.
Relativ afsavn er oplevelsen af mangel, når man sammenligner sig selv med andre. F.eks. føler de fattige sig berøvet noget, når de sammenligner sig med rige mennesker.
Deprivationsmodellen forklarer aggression i fængsler ved at antyde, at forholdene i institutionerne skaber episoder med aggressioner. Denne model blev udviklet af Gresham Sykes i hans bog The Society of Captives fra 1958.
Deprivationsmetoden antyder, at "fængslingens smerter" såsom mangel på autonomi, frihed, heteroseksuel intimitet og varer/tjenester alle bidrager til en persons aggressive adfærd under fængselsopholdet. Disse "smerter" fører også til frustration og en følelse af usikkerhed, som fører til aggressiv adfærd.
Berøvelse er en form for belønning
Belønningsdeprivation er en hjernetilstand, hvor der er et stort underskud af belønnende stimuli. I disse tilfælde søger hjernen nye kilder til belønning for at kompensere for dette underskud.
I nogle undersøgelser klarede deprivationsdeltagere komplekse opgaver dårligere end ikke-deprivationsdeltagere. Disse forskelle blev ikke forklaret af søvn- eller motivationsniveauet.
Nogle af disse undersøgelser viste også, at personer, der havde været udsat for deprivation, var mere tilbøjelige til at udvikle stofmisbrug end personer, der ikke havde været udsat for deprivation.
Dette kan skyldes, at mennesker, der har oplevet afsavn, er mere tilbøjelige til at søge efter måder at få belønninger på, f.eks. penge eller nydelse. Dette kan føre til udvikling af stofmisbrug og andre problemer.
Deprivation er en form for selvkontrol
Deprivation er den handling at holde noget væk fra nogen. Det kan være noget så simpelt som ikke at få nok søvn, men det kan også være noget mere alvorligt.
Deprivationsmennesker oplever en masse følelser af vrede, frustration og tristhed, fordi de ikke får det, de har brug for og ønsker. Dette kan få dem til at gøre en række ting, herunder at handle impulsivt eller bruge usunde copingmekanismer som alkohol eller stoffer.
Der er en række måder, hvorpå folk kan kontrollere sig selv i situationer, hvor de føler sig depriveret. En måde er at finde en belønning, som vil bringe dem glæde. Hvis du f.eks. forsøger at tabe dig, kan du måske spare op til en særlig godbid, når du når dit mål.
Deprivation er en form for social kontrol
Deprivation og belønning spiller en vigtig rolle i social kontrol. De bruges til at påvirke personer til at ændre deres adfærd og overholde regler.
Begrebet afsavn er baseret på den idé, at menneskelige behov som mad, vand, husly og tøj er vigtige for at overleve. Opfyldelse af disse behov fører til en mere behagelig livserfaring og en mere fuldstændig udvikling af det menneskelige potentiale.
Definitionen af afsavn er imidlertid ofte subjektiv og bestemmes normalt ved sammenligning med andre. Dette kan føre til en følelse af relativ afsavn, hvor personer, der har mindre end andre, føler sig dårligt stillet eller mindreværdige.
I nogle tilfælde kan disse afsavn skyldes strukturelle faktorer såsom racisme eller etnocentrisk praksis. Dette kan især være tilfældet i lande med en rigid social stratificering som Indien.
|
