Køllesværmere er betegnelsen for de arter af dagflyvende natsommerfugle som hører til familien Zygaenidae. De danske arter tilhører slægterne Adscita (Grøn Køllesværmer), Rhagades (Kobberbrun Køllesværmer) samt den største, Zygaena (de øvrige sort- og rødfarvede arter.

De 9 danske køllesværmere: Grøn Køllesværmer, Adscita statices Kobberbrun Køllesværmer, Rhagades pruni Seksplettet Køllesværmer, Zygaena filipendulae  Femplettet Køllesværmer, Zygaena lonicerae Pimpinellekøllesværmer, Zygaena minos Fynsk Køllesværmer, Zygaena osterodensis Timiankøllesværmer, Zygaena purpuralis Engkøllesværmer, Zygaena trifolii Lille Køllesværmer, Zygaena viciae

Der regnes med 9 forskellige arter af køllesværmere i Danmark. 

Kobberbrun Køllesværmer (Rhagades pruni), der nogle steder benævnes Brunlig Metalvinge, har været regnet for uddød som dansk art, men den er nu dukket op igen. Der blev observeret et enkelt individ i 2005, og den er i de senere år flere gange blevet set som larve i Sønderjylland - dels i Draved, dels i Frøslev. Det ville dog være ønskeligt, om der kom nye og veldokumenterede fund til.

Desværre må Fynsk Køllesværmer nok fjernes fra listen, da den ikke er set i Danmark siden 1911 og derfor må anses for at være uddød her i landet.

Forekomst, levevis og forplantning

Alle de danske køllesværmere har nogenlunde samme levevis og behandles derfor her under et. Man kan finde køllesværmere i stort set hele Danmark, men der er stor forskel på den geografiske udbredelse af de enkelte arter.

Køllesværmere forekommer især på lysåbne, blomsterrige og ofte lidt magre eller sandede steder som fx enge, overdrev, tørre skrænter og undertiden vejkanter. Grøn Køllesværmer træffes desuden ofte på fugtige enge og i skovlysninger.

De voksne sommerfugle træffes typisk fra slutningen af juni til begyndelsen af august. De ses oftest i solskinsvejr, hvor de ivrigt afsøger stedets blomster på jagt efter nektar. Mange køllesværmere foretrækker planter som knopurt, tidsel, blåhat og scabiose. Flugten er tung og svirrende og lader sig let genkende.

Køllesværmere er meget tillidsfulde og lader sig let fotografere. Man kan ofte med succes lokke dem over på en finger, hvor de kan blive siddende længe.

Parringen foregår omkring juli måned, hvorefter æggene lægges på den foretrukne værtsplante. Larverne har en lang udviklingstid. De overvintrer som små og er først fuldt udviklede i maj. Forpupningen sker om foråret i en papiragtig, sej gul kokon, som sættes fast på værtsplanten eller et tilfældigt græsstrå. Den voksne sommerfugl kommer frem efter en forpupningstid på 2-3 uger.

Rød-sorte farver er ofte advarselsfarver, og det er også tilfældet hos køllesværmere. Såvel larven som den voksne sommerfugl er giftige. Blodet indeholder en cyanforbindelse, og den voksne sommerfugl kan afgive en ubehagelig, gullig væske. De fleste insektædere undgår da også køllesværmere, omend larverne kan blive slemt hjemsøgt af snyltehvepse og snyltefluer.

Vedrørende geografisk udbredelse, udseende og larvernes værtsplanter henvises til artsbeskrivelserne nedenfor.

De enkelte arter

Grøn Køllesværmer, Adscita statices

Hannen hos Grøn Køllesværmer har et vingefang på 25-31 mm, mens hunnen er lidt mindre. Forvingerne er metallisk grønne, undertiden med et blåligt skær, mens bagvingerne er mere grå og næsten gennemsigtige. Også brystet, bagkroppen og antennerne er grønne. Følehornene er tydeligt takkede, næsten fjerformede hos hannerne, mens hunnernes antenner kun har ubetydelige takker. Grøn Køllesværmer, der også benævnes Irgrøn Metalvinge eller blot Metalvinge, kan ikke forveksles med andre danske arter. Æggene lægges i klumper på syre. Larven er lysegrøn eller gullig med brun ryglinje og rødbrune sidestriber. Den voksne sommerfugl er fremme i juni og juli og er almindeligt forekommende over det meste af Danmark.

Grøn Køllesværmer Han af Grøn Køllesværmer fotograferet i Tinnet Krat i juli 2007. Arten, som også kan kaldes Metalvinge, kan ikke forveksles med andre danske køllesværmere.

Kobberbrun Køllesværmer, Rhagades pruni

Denne art kaldes undertiden for Brunlig Metalvinge. Den ligner Grøn Køllesværmer. Den har nogenlunde den samme størrelse med et vingefang på 25-31 mm. Hunnen er lidt mindre end hannen. Modsat Grøn Køllesværmer er den brunlig og uden glans. Desuden er den meget sjælden i Danmark i modsætning til Grøn Køllesværmer, der kan optræde særdeles talrigt. Kobberbrun Køllesværmer træffes typisk på hedeegne, hvor Grøn Køllesværmer ofte opholder sig i engområder. Larven er brunlig med en lysere brun stribe. og den overvintrer på Hedelyng. Den voksne sommerfugl ses flyvende i juli måned. Kobberbrun Køllesværmer er fundet nogle få gange på Falster og i de senere år i hedemoser i Sønderjylland.

Seksplettet Køllesværmer, Zygaena filipendulae 

Denne art har et vingefang på 28-39 mm. Forvingerne er metallisk blåsorte med seks røde pletter. De to pletter tættest på kroppen sidder ganske nær hinanden og tenderer til at flyde sammen til en. Bagvingerne er røde med en smal sort kant. Kroppen er sort. Ingen anden dansk køllesværmer har seks pletter, så den kan normalt ikke forveksles med andre køllesværmere. Larven er gul med sorte pletter. Den lever mest på kællingetand, rødkløver, vejbred, høgeurt og planter af ærteblomstfamilien. Seksplettet Køllesværmer er den mest udbredte af de danske køllesværmere, og den kan træffes i alle landsdele. Den er dog gået stærkt tilbage. Den ses hyppigst flyvende i juli og til midt i august.

Seksplettet Køllesværmer  Man kan godt lokke køllesværmeren til at sidde på en finger. Bemærk at de to røde pletter nærmest hovedet sidder meget tæt på hinanden og fejlagtigt kan opfattes som én plet.

Femplettet Køllesværmer, Zygaena lonicerae

Hos Femplettet Køllesværmer er vingefanget 32-40 mm eller større. Forvingen er metallisk blåsort med fem røde pletter. Bagvingen er rød med en smal sort kant. Kroppen er sort. Femplettet Køllesværmer ligner den seksplettede i både farve og størrelse, men adskilles let fra denne ved den manglende sjette røde plet. Derimod kan den forvekles med Lille Køllesværmer, Zygaena viciae og Engkøllesværmer, Zygaena trifolii, der begge ligeledes har fem pletter. Femplettet Køllesværmer er dog noget større end Lille Køllesværmer og har kraftigere antenner. Den midterste røde plet hos Femplettet Køllesværmer er næsten cirkelrund, hvor den er mere aflang hos Lille Køllesværmer. Femplettet Køllesværmer har længere antenner end Engkøllesværmer. Antennerne hos Zygaena lonicerae når ofte helt ud til den yderste røde plet. Selve køllen - altså den opsvulmede del af antennen - er længere, men smallere end hos Engkøllesværmer. Larven af Femplettet Køllesværmer er grøn med sorte og gule pletter. Den lever på planter af ærteblomstfamilien, fx kløver og vikke. Den voksne sommerfugl flyver fra midt i juni til starten af august. Femplettet Køllesværmer er temmelig udbredt i Danmark, men mangler i Nord- og Vestjylland samt på Midtsjælland.

Femplettet Køllesværmer Arten er let at skelne fra Seksplettet Køllesværmer på grund af den manglende sjette plet. Til gengæld kan den meget let forveksles med Lille Køllesværmer og med Engkøllesværmer. De to sidstnævnte arter er dog noget mere sjældne.

Lille Køllesværmer, Zygaena viciae

Denne art er af ringe størrelse. Med et vingefang på kun 22-31 mm er den ikke større end Grøn Køllesværmer. Forvingerne er sorte med et svagt blåt eller grønt metalskær. Den har ligesom Femplettet Køllesværmer og Engkøllesværmer fem røde pletter på forvingerne. Lille Køllesværmer er dog noget mindre. Bagvingen er rød med en relativ bred sort kant. Den midterste røde plet på forvingen er mere aflang end hos Femplettet Køllesværmer. Desuden har Lille Køllesværmer slankere antenner. Larven er næsten ensfarvet grøn, men med ubetydelige gule pletter. Den lever på kællingetand, gul fladbælg og vikke. Den voksne sommerfugl flyver fra midt i juni til starten af august. Lille Køllesværmer var tidligere udbredt uden at være almindelig, men nu findes den kun i Østjylland og i Nordøstsjælland.

Lillle Køllesværmer Lille Køllesværmer har ligesom Femplettet Køllesværmer og Engkøllesværmer fem røde pletter. Den er dog væsentlig mindre end Femplettet Køllesværmer.

Engkøllesværmer, Zygaena trifolii

Hos Engkøllesværmer er vingefanget 28-33 mm. Forvingerne er metallisk sortblå som hos Femplettet Køllesværmer og Lille Køllesværmer og har som disse to arter fem røde pletter. Det kan være særdeles svært at skelne Engkøllesværmer fra Femplettet Køllesværmer. Den er dog almindeligvis mindre end Femplettet Køllesværmer. Desuden træffes Engkøllesværmer modsat Femplettet Køllesværmer oftest på fugtige enge. Forvingen hos Engkøllesværmer er mere stump afrundet end hos Femplettet Køllesværmer, og den sorte kant på den røde bagvinge er bredere. Antennerne hos Engkøllesværmer er kortere end hos Zygaena lonicerae, ligesom selve køllen - den tykke del - er kraftigere og kortere end hos Femplettet Køllesværmer. Midterpletterne hos Engkøllesværmer tenderer ofte til at flyde sammen. Larven er grøn med sorte og ubetydelige gule pletter. Den lever på Sumpkællingetand og andre planter af ærteblomstfamilien. Den voksne sommerfugl flyver i juli. Engkøllesværmer er i Danmark en vestlig art, der kan træffes i hele Jylland og måske endnu på Fyn. Arten er gået stærkt tilbage.

Timiankøllesværmer, Zygaena purpuralis

Arten har et vingefang på 30-34 mm. Forvingerne har en svag skælklædning og er næsten transparente med røde, udflydende striber på sort bund. Bagvingerne er som striberne purpurrøde med et smalt, mørkt randbånd. De voksne eksemplarer af Timiankøllesværmer kan med sikkerhed kun skelnes fra Pimpinellekøllesværmer ved dissektion af genitalierne. Zygaena purpuralis kan dog formentlig nu kun træffes yderst lokalt i Nordvestsjælland samt ved Høvblege på Møn, mens den sandsynligvis er uddød i Nordøstsjælland. Larverne er gulliggrønne med ubetydelige sorte pletter. I Danmark lever larven kun på timian. Den voksne sommerfugl flyver i juni og juli

Timiankøllesværmer Arten ligner Pimpinellekøllesværmer til forveksling, men så vidt man ved, findes Timiankøllesværmer kun i Nordøstsjælland og ved Høvblege på det østlige Møn.

Pimpinellekøllesværmer, Zygaena minos

Denne art har et vingefang på 33-37 mm og ligner Timiankøllesværmer  til forveksling. Den har udflydende, purpurrøde striber på forvingens sorte bund. Bagvingen er ligeledes røde med et smalt sort bånd Den kan altså med sikkerhed kun skelnes fra Timiankøllesværmer ved dissektion af genitalierne. Pimpinellekøllesværmer træffes i Danmark mest meget lokalt og som oftest kystnært i Nordøstsjælland og Nordvestsjælland. På det vestlige Sjælland, kan man dog træffe den i hvert fald så langt sydpå som Næstved. Den er også fundet på Nordfyn og i Østjylland. Larven er hvidgrå og lever på pimpinelle. Den voksne sommerfugl flyver i juni og juli

Pimpinellekøllesværmer Arten ligner Timiankøllesværmer til forveksling, men den er langt mere udbredt, selvom den normalt kun forekommer lokalt på Nordøst- og Nordvestsjælland

Fynsk Køllesværmer, Zygaena osterodensis

Denne art har et vingefang på 32-34 mm og er dermed lidt mindre end Timian- og Pimpinellekøllesværmer, som den ellers ligner en del. Fynsk Køllesværmer har dog en tættere skælklædning og dermed en kun svagt transparent, metallisk blåsort grundfarve. Desuden har den et bredere randbånd på bagvingen. De tre langsgående striber er mere tydeligt tegnet, og såvel for- som bagvingerne er mere dybrøde end hos de to lignende arter. Desværre må Fynsk Køllesværmer nu anses for at være uddød i Danmark. Larven har lysegrå til turkis grundfarve med større, sorte pletter og en fin sort linje langs ryggen. Den lever på forskellige ærteblomster, fx Krat-Fladbælg, Gul Fladbælg og kløver. Fynsk Køllesværmer blev senest fundet i 1910 og må desværre nu anses for at være uddød i Danmark.

Dette er ikke en køllesværmer

Blodplet, Tyria jacobaeae

Blodplet hører til natsommerfuglene og bliver af mange forvekslet med en køllesværmer. Med sine røde og sorte farver ligner den da også en køllesværmer rigtigt meget. Den er imidlertid langt mere udbredt end vore køllesværmere. Blodplet kan kendes på den røde stribe langs kanten af forvingen og på de røde pletter yderst på forvingen. Den gule og sorte larve findes ofte i stort tal på Eng-Brandbæger.

Blodplet Blodplet ligner en køllesværmer meget, men er det ikke. Foto af Blodplet venligst udlånt af Per Torp / AAFOTO

Bestemmelsesnøgle til køllesværmere

*Bemærk, at både Timian- og Pimpinellekøllesværmer forekommer i Nordvestsjælland. Disse to arter kan med sikkerhed kun bestemmes ved dissektion.

**Læs også om  "De enkelte arter" ovenfor for bedre at kunne bestemme køllesværmerne ud fra deres geografiske forekomst.

***Fynsk Køllesværmer ikke medtaget, da den ikke er set i Danmark i over 100 år. 

Flere fotos af køllesværmere

Køllesværmere er meget fotogene og lette at fotografere. Nedenfor kan du se nogle af de billeder, jeg har taget af Danmarks smukke køllesværmere.

Mange af billederne er taget ved Gudenåens udspring i Tinnet Krat. Andre er fx fra en landets mest spændende lokaliteter - Høvblege på Østmøn.

Selvom de fleste køllesværmere er forholdsvis eller endog meget sjældne kan de være meget talrige på de steder, hvor de optræder. I sommeren 2012 så jeg således snesevis af Seksplettet Køllesværmer i Rettestrup Plantage ved Næstved, og i juli 2007 talte jeg sammen med min søn ved Tinnet Krat uden besvær 155 eksemplarer af Grøn Køllesværmer på mindre end to timer.