Tilbage til naturen

Fredag middag kom Kristoffer hjem fra en lejrtur med skolen. Sammen med nogle klassekammerater havde han fanget et firben, en frø og en stålorm. Dyrene var alle var blevet anbragt i et lille terrarium, hvor der var sten, træstumper og vand. Dyrene så da heller ikke ud til at lide nogen nød, men naturligvis skulle de sættes ud i naturen igen.

Om eftermiddagen fotograferede vi dyrene. Derefter kørte vi til Borremosen i Hannenovskoven. Vi tænkte, at det måtte være et godt sted at sætte dyrene ud, da vi vidste, at der her lever mange frøer, tudser og snoge. Ja, jeg har endda set en enkelt hugorm i mosen, men det er mange år siden. Til gengæld havde ingen af os set stålorme i de gamle tørvegrave, men vi regnede med, at den sagtens ville kunne trives der.

Borremosen en smuk augustdag.

Kort efter vi var begyndt at gå på skovvejen, fandt vi en lille lysning med noget hedelyng. Her satte vi firbenet og frøen ud. De forsvandt snart mellem lyngtotterne, og vi gik videre mod den gamle tørvemose. Vi udsøgte os et sted, hvor der både var tørt land, et lavt og fugtigt område og åbent vand.

Stålormen blev sat ned på noget mos. Den havde nu ikke særlig travlt med at komme væk, så der blev god tid til at fotografere den. Bagefter prøvede vi at sætte den hen i den fugtige lavning, og straks kom der noget mere liv i den lille øgle. Da vi kunne se, at den så ud til at have det godt, gik vi vores vej.

Stålormen i sit rette element i Borremosen.

Da vi nu var kommet på besøg i Borremosen, besluttede vi os for at gå lidt mere rundt i området. Det skulle snart vise sig at være en god beslutning, for vi havde ikke gået mange meter, før vi så en snog, der hurtigt smuttede ind i noget krat - og væk var den.

Vi fortsatte rundt om mosen, hvor der var ualmindeligt pænt den dag. Undervejs så vi blandt andet på småfisk i søen. Der var også en del insekter. Nogle af dem kan du se her på siden, andre kan du finde på min side med dyrefotos. For eksempel var der en guldsmed, som satte sig på Kristoffer.

En anden guldsmed satte sig på en kvist med nedbøjede vinger. Man mener de bøjer vingerne for at lave skygge for kroppen, når det er varmt i vejret - og varmt var det i hvert fald. Det var vist nok en rød libel, men det kan være meget svært at kende forskel på de mange guldsmede og vandnymfer, der lever i Danmark.

Rød libel tager et hvil på en kvist.

Lidt senere kom vi til et område, hvor skovens folk lige havde ryddet noget krat. Her fandt Kristoffer noget, som lignede et stykke gummislange. Da vi  havde studeret det nærmere, kunne vi se, at det måtte være resterne af en tyk stålorm, som havde været udsat for et voldsomt angreb - måske fra fugle eller insekter.

Lidt senere stoppede vi begge op ved synet af endnu en stålorm. Først troede vi, at den lå og solede sig i græsset, men vi fandt snart ud af at den var død. Den var noget større end den stålorm, vi havde sat ud i mosen.

Den døde stålorm bekræftede, at den lille øgle hører til i Borremosen.

Klokken var blevet mange, men inden vi kørte hjem, ville vi lige gå forbi det sted, hvor vi havde set en snog. Og minsandten om vi ikke var heldige endnu en gang. Hele to snoge så vi, og den ene lå perfekt sammenrullet. Desværre forsvandt de begge meget hurtigt, så vi kunne ikke nå at tage billeder af dem.