FrugtbodenSkolelinksTudsenOm migHjemmesider

Grathe Hede

 

"På Grathe Hede nu Lærken slaar, i Danmark er Morgenrøde"

B.S. Ingemann

 

Grathe Hede ligger ved Hærvejen og vandskellet midt i Jylland. Herfra løber åerne mod vest til Vesterhavet og mod øst til Kattegat.

Det var på dette sted, at slaget i 1157 stod mellem Valdemar 1. den Store og Svend 3. Grathe. Forud var gået en halv snes år, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om kongemagten. I august dette år syntes man omsider at være nået frem til en ordning. Svend blev tildelt Skåne, Knud fik Sjælland og Fyn, og Valdemar skulle have Jylland.

Saxo fortæller, at forliget skulle besegles ved et gilde i Roskilde, men under gæstebudet natten mellem den 8. og 9. august lod Svend foranstalte et overfald på de to andre. Knud blev dræbt, mens kong Valdemar slap derfra med livet i behold.

Det lykkedes for Valdemar at redde sig over til Jylland, og den 23. oktober 1157 stod det afgørende slag mellem de to tilbageværende konger på Grathe Hede. Svend led nederlag og måtte flygte. Han blev dog genkendt af nogle bønder, som dræbte ham.

Svend blev begravet på stedet, hvor man senere opførte Grathe Kapel, mens Valdemar kunne drage derfra som enekonge i en alder af 26 år. Efter slaget på Grathe Hede fulgte en opbygningstid for det danske kongerige. Talrige borge blev grundlagt, deriblandt København, og Absalon - Valdemars fosterbror - kæmpede mod vendiske sørøvere og fældede Svantevit.

Valdemar  forblev konge til sin død i 1182, og hans bedrifter gav ham navnet Valdemar den Store.

Romantikeren B.S Ingemann (1789-1862) udtrykte det således mange år senere: På Grathe Hede nu lærken slaar, i Danmark er Morgenrøde.

 

Her, mellem Viborg og Silkeborg, ligger Grathe Hede

 

 

 

 
Mindestenen

På dette sted blev kong Svend dræbt af nogle bønder i 1157. Mindestenen har form som et sværd, der er stukket i jorden. Den er rejst af digteren Thor Lange i 1892 på det sted, hvor Grathe Kapel tidligere stod.

 

 
Grathe Kapel
 
Efter Reformationen i 1536 blev Grathe Kapel nedrevet. De tilhuggede sten kunne dog anvendes igen. Nogle kom til at indgå i den nuværende Grågård, mens andre er anvendt i tårnet til Grathe Kirke. Tårnet blev først opført i 1930, mens selve kirken er fra 1917.
 
Kapellet blev udgravet af Nationalmuseet i 1891. Nord for tomten fandt man en grav med skelettet af en høj mand med kløvet hoved, som man formoder var kong Svends. I ruinen fandt man i 1856 et røgelseskar af bronze. Karret er fremstillet omkring 1250 og findes nu på Nationalmuseet.
 

 
Kapellet på Grathe Hede

Fundamentet til Grathe Kapel blev opmålt i 1860. Det målte 16 gange 13 meter.

 

 

Sagnet om Svends død

Senere er sagnet om dette slag fortalt på egnen: Svend slog lejr og oprettede hovedkvarter på Grågård. Bonden på gården havde sluttet sig til Valdemar og var derfor ikke hjemme. Om natten tvang kong Svend nu Gråbondens kone til at sove hos sig.

Da Svends hær næste dag var slået, prøvede han at flygte, men blev fanget. Udmattet havde han sat sig til at hvile på Svendshøj – en gravhøj lidt vest for Kjellerup. Bonden fra Grågård genkendte Svend, og det personlige regnskab blev gjort op: Svends hoved blev kløvet med en økse.

Disse økser fra Bølling Sø menes at stamme fra slaget ved Grathe Hede. Øksernes er nu på Silkeborg Museum.

 

Kong Knaps Dige

Hovedslaget mellem Svends og Valdemars hære stod ved Kong Knaps Dige omkring to kilometer vest for Grathe Kapel. Diget er et forsvarsanlæg fra jernalderen, bygget et sted mellem Kristi fødsel og år 800.

    Stenkiste ved vadestedet

 Engdraget er et særdeles naturskønt og nu fredet område, hvor Haller Å krydser Hærvejen. Når man ser dette smukke område, kan det være svært at forestille sig, at det engang var skueplads for nogle særdeles barske krigshandlinger.

Selve forsvarsværket består af en 200 meter lang vold - diget - med en tilhørende grav på sydsiden. Forsvarsværket er formentlig opført som en spærring af Hærvejen. På området ned mod åen kan man stadig se de gamle hulvejsspor, der fører ned til vadestedet.

Kort over området ved Kong Knaps Dige.

 

 

 

En af de gamle hulveje ved Kong Knaps Dige

 

 

 

I baggrunden ses de lave volde, som udgør Kong Knaps Dige.

 

 

 

Den gamle stenkiste tillader vandet at passere under vejen.

 

 

 

Spændende blomster og insekter er der mange af.


 


|Min startside| |Jylland Rundt| |Blicher| |Grønsund| |Grathe Hede| |Frugtboden| |8. klasse| |Holmegård| |Møns Klint| |Rosenborg| |Langelinje| |Skolelinks| |Downloads| |Tudsen| |Om mig| |Hjemmesider| |Site Map|


Copyright 2004. Søren Nielsen