Kong Svends Høj

Nord for Pederstrup ligger Vestlollands betydeligste oldtidsminde, jættestuen Kong Svends Høj. Allerede i 1780 blev højen udgravet første gang af Pederstrups ejer, grev Reventlow.

I de mere end to hundrede år, der i mellemtiden er gået, er jættestuen flere gange blevet undersøgt og restaureret. I 1876 var C. Engelhardt på besøg, og i 1941-42 gravede Nationalmuseet igen i højen under ledelse af Raklev og Ramskou. Senest er jættestuen blevet restaureret i 1991.

Kong Svends Høj var i mange år ikke så lidt af en gåde for udgraverne. Først i 1942 fandt man indgangen til jættestuen. Denne var mod sædvane anbragt i højens vestlige side og ikke som normalt mod øst.

Også på et andet punkt adskiller højen sig fra de fleste andre anlæg. Hvor jættestuer normalt har en rund høj, har man her en rektangulær. Højen er ca. 24 meter lang og 18 meter bred.

Selve kamret er med sine 12,4 m i længden og en bredde og højde på henholdsvis 1,73 og 1,49 m Danmarks næstlængste - kun overgået af Listrup på Falster.

Kamret er opbygget af 17 bæresten og 6 dæksten, mens gangen er lavet af 6 par bæresten og 1 par karmsten. De to bæresten i den nordlige endevæg er tydeligvis spaltet ud af en sten. Stenalderfolket mestrede altså den teknik, der skulle til for at kløve sådan en mægtig sten.

Kong Svends Høj er omgivet af adskillige store randsten, men især stenene i højens sydlige ende påkalder sig opmærksomhed ved deres imponerende højde. Interessant er det også, at randstenene er højest på midten. Dette, kombineret med den rektangulære grundplan, må have givet højen en form, der har mindet om et hus med saddeltag.

De første udgravninger gav kun sparsomme fund. I 1780 fandt man en del dyre- og menneskeknogler samt nogle ravperler. Udgravningen i 1876 gav næsten intet, men ved restaureringen i 1991 gjorde man flere spændende iagttagelser.

Under jættestuen var der velbevarede ardspor. Man har altså bygget på dyrket mark. Under et lag af knust flint var der skår af 35-40 lerkar og 15 flintknive, som var ofret ved indgangens randsten.

Kamrets tørmursfliser har sandsynligvis været tætnet med en mørtel af opslemmet ler. Desuden tyder meget på, at lerpakningen bag kamret har tjent som rampe ved placeringen af de mange tonstunge dæksten. Allerede den meget oldtidsinteresserede kong Frederik 7. skrev i sin lille afhandling om bygning af jættestuer, at de store overliggere blev rullet på plads ad en rampe.

Kong Svends Høj er så absolut et besøg værd, og så kan man jo lægge vejen forbi det nærliggende Pederstrup og Reventlow-Museet, når man nu er på de kanter.

Højen set fra sydvest. Foto: Søren Nielsen