På
Salling, nordvest for Skive, ligger Danmarks bedst
bevarede middelalderborg - Spøttrup. Den tidligere hovedgård
blev skænket til Viborg bispestol i 1404 af rigsråd
Johan Sarpenberg. Fra 1436 var borgen kongeligt len.
Borgen var dog ikke kronens ejendom særlig længe. I
1579 forærede kongen - Frederik 2. -borgen til
adelsmanden Henrik Below, og den forblev i forskellige
adelige og borgerlige mænds eje helt frem til 1937.
I
1937 blev Spøttrup overtaget af staten. Borgen var på
det tidspunkt i stærkt forfald, og noget måtte gøres.
Jorden blev udstykket og solgt fra, mens den forfaldne
hovedbygning blev restaureret. Efter et omfattende arbejde
med bl.a. at genskabe den gamle vold og de dobbelte
voldgrave kunne man i 1941 åbne hovedbygningen som herregårdsmuseum.
Den
nuværende borg er opført i 1520-erne med efterfølgende
moderniseringer senere i 1500-tallet, herunder tilføjelser
af trappetårnene. Bygningen er trefløjet, mens den
fjerde side består af en spærremur og et porttårn
mod vest.
Spøttrup
i billeder
Spøttrup
putter sig lidt i landskabet, når det ses fra vest.
Her
ligger Spøttrup.
Udsnit
af Skov- og Naturstyrelsens kort over Spøttrup Sø.
Udsigten
mod vest. Efter mere end 100 års afvanding og dræning
blev Spøttrup Sø genskabt i 1994.
Spøttrup
set fra sydvest. Bemærk skakterne på
sydmuren. De tjente som afløb for de såkaldte
hemmeligheder - altså den tids toiletter.
Hemmelighedernes indhold blev ført direkte ned i
voldgraven. Forneden på porttårnet og spærremuren
ses flere små skydehuller. Se også fotoet herunder.
Et af
de mange skydehuller. Herfra kunne man beskyde
en fremstormende fjende. I baggrunden ses den indre
gangbro og voldporten.
Spøttrups
ydre voldgrav.
Her
ses volden og den ydre voldgrav, der sammen med den
naturlige forhindring i baggrunden, Spøttrup Sø,
gjorde borgen næsten uindtagelig.
Med
sine 9 meter i højden ydede volden et fortræffeligt
værn mod kanonkugler.
Spøttrups
voldtårn er en rekonstruktion. Den er bygget på de gamle
fundamenter.
Spøttrup
og den indre voldgrav. Som det ses, valgte man på
et tidspunkt af nu ukendte grunde at gøre
nordfløjen kortere. Til gengæld blev spærremuren
med tilhørende forbindelsesgang forlænget.
Nogle
tilmuringer i porttårnets indre regnes for at være
en del af hejseværket til vindebroen.
Det
runde tårn tilskrives Henrik Belows ombygning.
Tidligere skete opstigningen på anden vis, hvilket
forklarer den højtsiddende, men tilmurede dør til
højre for tårnet. Borgens indre gård må
tidligere have haft trapper og måske også
gangbroer.
Vindeltrappen.
Skipper
Clement - en oprører
Skipper
Clement. Buste på Spøttrup udført af
Johannes C. Bjerg i 1931.
Under
Grevens Fejde (1533-1536) forsøgte oprøreren
Skipper Clement i 1534 sammen med sin bondehær at
nedbrænde Spøttrup. Han havde dog kun ringe held
med sit forehavende og måtte tage derfra uden at
have indtaget borgen.
Senere
svigtede krigslykken fuldstændig Skipper Clement. I
kampen mod Johan Rantzau led han nederlag ved
Aalborg den 18. december 1534, og hans soldater, en
blandet flok på 7-800 mand, blev hugget ned.
Selv slap Skipper Clement væk, men blev kort efter
forrådt af en bonde og taget til fange.
Efter
et fængselsophold blev han ført til Viborg
Landsting, hvor han blev dødsdømt. Den 9.
september 1536 blev han henrettet ved
halshugning. Liget blev parteret og lagt på fire
stejler. Som en ekstra ydmygelse satte man en
blykrone på det afhuggede hoved.
Skipper
Clements henrettelse, som den fremstilles på et
kobberstik fra 1574.