Opdateret den 25.01.2022

Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158 af den franske abbed Henrik. Sammen med 22 munke og nogle lægbrødre fik han overdraget en kongelig ejendom på dette sted. Valdemar 1.den Store ville med sin gave takke Gud for sejren ved slaget på Grathe Hede året inden.

Munkene kaldte klostret for "Vitae schola", livets skole, en latinisering af det danske navn Vitskøl. I tidens løb samlede klostret et betydeligt jordegods. Således skænkede såvel Valdemar 2. Sejr og Christian 1. munkene betydelige privilegier.

Vitskøl blev moderkloster for Øm Kloster og drev desuden en kendt skole. Ved reformationen blev klostret beslaglagt af kronen. I 1573 blev det omdannet til herregården Bjørnsholm.

Munkene i Vitskøl tilhørte cistercienserordenen. Denne orden opstod i Frankrig omkring år 1100. Klostrene blev som regel placeret på et øde sted. Munkene drev landbrug, fiskeri og møllebrug, hvilket gjorde dem selvforsynende. Foruden de egentlige munke havde klostrene en del lægbrødre, der tog sig af det grovere arbejde.

Cistercienserne levede efter strenge regler, hvor døgnets timer var fordelt mellem bønner og arbejde. Livet i kyskhed, lydighed og fattigdom betød dog samtidig en ganske tryg tilværelse inden for klostrets mure.

Vitskøl Kloster var fra starten stort anlagt. Bygningskomplekset var oprindelig firefløjet og opbygget omkring en klostergård med korsgang. Østfløjen rummede bl.a. bibliotek og kapitelsal, og på første sal lå munkenes sovesal. Spisesalen og varmestuen var i sydfløjen, mens fløjen mod vest var forbeholdt lægbrødrene. Udenfor lå ladegården samt nogle mindre huse til smedje, stald, bryggers og stegers.

Mod nord lå kirken. Den blev fra starten bygget som en treskibet korskirke uden tårn og med en bredde på hele 27 meter. I 1287 satte en voldsom brand en stopper for de storstilede planer, og man måtte nøjes med et kort kirkeskib på 55 meter.

Ved reformationen blev klostret nedlagt og i begyndelsen af 1600-tallet opgav man helt kirken, hvorefter den kom til at tjene som stenbrud for hele omegnen. I de følgende århundreder skete der en del ombygninger. Af de nuværende bygninger er vestfløjen middelalderlig - nemlig fra slutningen af 1400-tallet - medens kun en del af østfløjen er oprindelig.

I forgrunden bygningsrester fra det gamle kloster- og kirkebyggeri.

 

Kort over kirkeruinen og den nuværende trefløjede bygning.

 

Bag døren i billedets midte lå sakristiet.

 

Kirken set fra vest mod koret i øst.

 

I kirkens koromgang var der små kapeller med altre til de mange katolske helgener. Rekonstruktionen er udført på baggrund af bevarede bygningsdele. Se også fotoet herunder.

Detalje fra koret.

 

Detalje fra kirkeruinen.

 

I baggrunden det nordøstlige hjørne af klostret.

 

Detalje fra kirkeruinen.

 

Østfløjen er kun til dels oprindelig.

 

Her lå klostergården og sydfløjen.

 

Området øst for klostret er præget af lave volde og grave.

 

Et kig mod vandet og Ertebølle i det fjerne.